OM BYGULDBRANDT

Pia Guldbrandt, ejer af Byguldbrandt

Drømmen er at forvandle smukke kvalitetsduge fra en svunden tid, jakker af de bedste materialer og glemte metervarer til nutidige håndlavede ophæng, der passer perfekt ind i en moderne livsstil.

Jeg vil gøre det muligt, at købe nyt skønt interiør til hjemmet med god samvittighed – og gerne noget, der har den unikhed og laves i et begrænset antal, så det giver hjemmet personlighed.

Bæredygtighed er derfor kerneværdien i BYGULDBRANDT, og anvender jeg så vidt muligt glemte materialer som f.eks. jakker af ægte læder og andre kvalitetsmaterialer, sytråd & broderitråd, værktøj, duge, metervarer og restprodukter, når jeg syr mine ophæng.

Langt de fleste af mine materialer er købt genbrugsbutikker, og det giver mig stor glæde at vide, at ud over at materialerne til mine produkter ikke tærer på klodens begrænsede ressourcer, så går de penge, som jeg har betalt for det til gode velgørende formål.

Gamle duge fyldt med minder – måske fra farmors middagsbord eller barndommens julebord får nu nyt liv, så vi kan se på dem… og mindes!

Jeg elsker fordybelsen og legen med mine designs, hvor jeg lader mig føre af de bundne materialer, og gør det til en dyd, at bruge hver en brugbar centimeter af stofferne.

Følg med på Instagram @byguldbrandt, hvor jeg løbende viser små glimt fra hverdagen i mit værksted.