Julebroderi d. 29/10-26
kr. 375,00 inkl. moms
Juleglæden begynder med alle forberedelserne, og der er ikke noget så hyggeligt, som selv at lave julepynt når de mørke aftener bliver lange!
Ta’ veninden, mor eller søster under armen, og nyd en lille kreativ hyggestund i inspirerende omgivelser.
På Julebroderi Workshoppen har du mulighed for at brodere julemotiver på kræmmerhuse, men du er også velkommen til at tage en dug, et stykke tøj eller et andet stykke tekstil med, som du gerne vil brodere et julemotiv på.
Du lærer nogle enkle basissting, der åbner op for en hel verden af smukke broderier, du nu vil kunne brodere – også efter juletiden.
Workshoppen afholdes den 29. oktober 2026 kl. 18.30-21.00 i mit studio, Bredgade 22 i Skjern, og er både for nybegyndere, der gerne vil lære at brodere og øvede, der gerne vil have lidt flere teknikker i syskrinet.
Med i prisen er kaffe/te, lidt godt til ganen, en broderiring og nål.
Du får derudover også mulighed for at melde dig ind i min Facebookgruppe, der kun er for kursister på mine workshops. Her er der mulighed for at hente hjælp og inspiration til broderi i alle afskygninger samt lejlighedsvise medlemsfordele.
Materialerne brugt på disse workshops er en skøn blanding af restmaterialer, genbrugsmaterialer og nye materialer, så der tages hensyn til miljøet uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvaliteten.
Fortrydelsesret:
Beløbet refunderes indtil 3 uger før workshopdatoen. Bliver du forhindret senere, kan du give din plads til en anden eller forhøre dig, om der kunne være nogen på venteliste, der ønsker at overtage den.
På lager




